Slottet i Schwerin

Udsigt fra tårnet på slottet

Den sidste campingplads på tysk jord, vi havde en skøn plads helt ude ve vandet.

Bøtø.

Vi er tilbage i Danmark og tager et par dages hvil på campingpladsen ved Bøtø.
Kirsten kommer for første gang på turen i vandet og vi er med til årets sommerfest på campingen.

 

 

 

Møn.

Vi har glædet os til at komme på Møn igen, og vi bli'r ikke skuffede, der er jo en fantastisk natur.
De hvide klinter en formiddag i sol er der ikke meget der kan slå, og motion bli'r det osse til med alle de trapper der skal forceres!

 

 

 

Præstø.

Præstø bliver sidste stop på den her tur, og da Grte har fødselsdag i de samme dage inviterer vi "olderne" til frokost på den lokale havnekro.
Det var rigtig hyggeligt og så får vi slået en sløjfe om "runden".
Næste dag kører vi til Køge og derfra ta'r vi toget hjem til Ballerup.
Det har været en oplevelse at køre på alle de cykelstier i Tyskland, områderne vi har kørt igennem har været meget forskellige, men som vi sagde til hinanden: "Nu har vi så cyklet i Tyskland"!

Kirsten får sit havbad på Bøtø

Møns klint i formiddagssol

kirste, edmund grete og flemming foran kroen i Præstø

Ferien slutter vi, som den begyndte, med at spise frokost med Edmund og Grete, denne gang på kroen i Præstø.

Saltvejen.

Fra Lübeck skal vi følge den gamle "saltvej" ned til Elben.
Det var af den kanal man i gamle dage sejlede saltet fra minerne op gennem Tyskland til Hansastaderne langs Østersøen.
De små både blev trukket af heste, som gik inde af vejen langs kanalen. Det er den samme vej vi kører på og som dengang skal vi passere de 12 sluser.
Vi brugte pedalkraft og nåede Lauenburg, som var grænsen imellem de to tysklande.

Østtyskland.

Det hedder det jo ikke mere,d et er heldigvis historie, men det varer nok en rum tid før de to tysklande kommer på samme neveau.
Der var rigtig stor forskel på det vi har set og det vi oplever her. Husene fx. ser bare fatttigere ud, der er gang i renoveringen, nye tage, nye døre, nye vinduer, vi så det hele tiden.
Men cykelstierne er forsvundet og vejene er mange steder stadig forfærdelige brostensbelagte, hvor vi må køre ude i siden for ikke at ryste helt i stykker!

Elben.

Elben er selvfølgelig større end Målleåen! Jeg blev alligevel lidt skuffet over det vi så, lige i første omgang, men der var jo en grund til de diger der lå på begge sider af floden. Her kan den så blive flere mange hundrede meter bred, når vandmasserne i foråret strømmer ud mod havet.

 

campingpladsen ned til Elben med lauenburg i baggrunden

Der var mange storke på gårdene langs Elben

Der var ingen broer over Elben - endnu - men det kommer kunne vi se på protestbevægelsernes opslag mange steder.
Her sejler vi over på den anden side for at fortsætte mod Hagenow

Schwerin.

Af de dårlige østtyske veje og gennem Mecklenburg-Vorpommerns kæmpestore landbrug når vi frem til Schwerin.
I dag er det fine slot i Schwerin hjemsted for delstatens landdag, og slottet var meget flot, og om nogle år bliver det endnu flottere, når de er færdige med den renovering de var igang med.

"Der Schweriner see".

Vi boede lidt uden for Schwerin i den lille by Seehof.
For os er det jo helt naturligt at drøne sådan en sø rundt på vores cykler, det måtte vi osse her og det var en fin runde, hvor vi igen kom igennem den store by og var på tårntur, og hvilken en af slagsen! På en vores skala kom den med i top 10 over tårnudsigter.

Rostock.

Vi havde lige en overnatning oppe ved Østersøkysten inden vi når frem til Rostock, hvor vi havde ret meget besvær med at finde færgerne! Vi måtte køre adskillige kilometer som vi ikke havde regnet med!

 

Snydt!

Vi følte os alvorligt snydt! Vi havde sådan glædet os til Plönsee og massage, ni nøjedes med at nyde en tur hele vejen rundt om søen, så pakkede vi igen sammen og kørte videre ud mod østersøkysten.

 

 

Dahme.

Vejret er fortsat fint og vi hjuler mod Dahme af de gode cykelstier.
Her kommer vi ind på en kæmpestor "Eurocamping Zedano", som slet ikke er til cyklister, og selvom vi ligger på et ydmygt hjørne ender det med at vi er begravet i mellem store campere, som kommer i løbet af aftenen og natten.

Lübeck.

Fra Dahme kører vi mod Lübeck, hvor vi skal være utrister i nogle dage og se den smukke gamle by, som vi har hørt så meget om.
Det bliver en skøn tur gennem morænelandskaberne og mange kilometer oppe på digerne mod havet.

 


morænelandskabet på vej mod Lübeck

Dagens smukke landskaber



Holsteinertor, der er en af de gamle porte til hansastaden Lübeck

Den lokale djævel bli'r holdt i ørerne

Marzipan var der rigtig meget af i Lübeck!

Første gang vi cykler i Tyskland.

Landet med de mange cykelstier.


I løbet af den første uge nåede vi til Glücksburg, men forinden havde vi været i Vojens, på Rømø, sejlet til Sild og igen været med tog til Niebüll, hvorfra vi kørte en lang dagstur til Glücksburg.
glücksburg slot
Det har været en stor oplevelse at køre på cykelstier kilometer efter kilometer, og det er meget afslappende at køre adskilt fra de hurtigkørende trafikanter. Når vi engang i mellem alligevel blev "sendt ud" på landevejen, så kunne man rigtig mærke, hvor stressende det kan føles at være cyklist.
udsigt hen over en af plönsøerne

Den blanke plönsee
Plönsøerne
Vi havde virkelig en drøm om at finde et wellnesscenter ved Plönsøerne og forkæle os med massage og varme bade i flere dage.
Desværre fandt vi aldrig det vi søgte, så vi måtte nøjes med et par almindelige sommerdage ved søernes kanter.
middag ved  kanten af søen

den runde sten i Neustadt

Den runde sten i neustadt

Diget langs østesøkysten

Vi startede hjemmefra midt i juli og cyklede til Korsør og overnattede i sommerhuset hos Edmund og Grete. Videre med tog til Kolding, hvor vi både var på Trapholdt museet og Koldinghus.
morgenbord i sommerhuset med edmund og grete
koldinghus slotsruin
Christiansfeld med honningkagerne
Tyskland 2004

Årets Vejr:

Det var jo en sommer ingen vil glemme for det rædselsfulde vejr. Det var koldt, det regnede, og kom der endelig lidt sol, blev det aldrig rigtig sommer!

Efter mange alvorlige samtaler om vores projekt, "Østersøen rundt" med start i Polen, med flere gode venner, der alle rådede os til at springe Polen over, valgte vi at starte i det mere stilfærdige og sikre, Nord Tyskland.

Vi var på farten i 3 ½ uge og nåede at køre 1294 kilometer.

Vi kørte den her rute:
Ballerup - Korsør - Kolding - Vojens - Rømø - Sild.
Glücksburg - Noer - Plön - Dahme - Lübeck - Lauenburg.
Hagenow - Schwerin - Seehof - Menshendorf - Bøtø - Kelby.
Møns Klint - Præstø - Ballerup

Årets Rute: